Hvornår er jeg økonomisk fri?

Hvorfor denne webside?

Når man prøver at regne ud, hvor meget man skal have sparet op for at kunne gå på pension, ender man ofte ved FI-tallet. Det er en tommelfingerregel, som siger, at du skal have 25 gange dit ønskede årlige forbrug. Det er det samme som højst at bruge 4 % af formuen om året.

Tommelfingerreglen tager sjældent højde for, at pension, frie midler og friværdi bliver ved med at vokse, også mens du bruger af pengene. Den ser heller ikke på, at pengene først kan bruges på forskellige tidspunkter, eller at folkepensionen dækker en del af forbruget.

Derfor har jeg i et par år løbende opdateret et regneark, hvor jeg har regnet på, hvornår jeg selv forventer at være økonomisk uafhængig og kunne trække mig tilbage. Denne side er regnearket lavet om til en beregner, som alle kan bruge.

Et eksempel: Ønsker jeg 400.000 kr. udbetalt hvert år, siger tommelfingerreglen, at jeg skal have 10 mio. kr. Men giver opsparingen i gennemsnit 7 % i afkast om året, og skal pengene række i 30 år, er omkring 8,2 mio. kr. nok. Det er regnet med 30 % skat af afkastet og 2 % inflation, og uden folkepension. Forskellen kan betyde flere år på arbejdsmarkedet.

Forskellen på at være økonomisk uafhængig og at gå på pension

Du er økonomisk uafhængig, når din opsparing og dine øvrige indtægter kan dække dit forbrug resten af livet, uden at du behøver en løn. Det er et spørgsmål om penge og ikke om alder.

At gå på pension handler om alder og regler. Din pensionsopsparing kan tidligst udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, og folkepensionen kommer først ved folkepensionsalderen.

Du kan derfor godt være økonomisk uafhængig flere år, før du kan få din pension udbetalt. I de år skal du leve af dine frie midler og eventuelt af frigjort friværdi. Beregneren viser den tidligste alder, hvor pengene holder hele vejen, og hvad du lever af i hver periode.

Økonomisk uafhængighed betyder heller ikke, at du skal stoppe med at arbejde. Det betyder, at du selv kan vælge.

Forskellen på frie midler, friværdi og pension

De tre slags opsparing kan bruges på forskellige tidspunkter og beskattes forskelligt.

Frie midler

Penge, du selv råder over, fx aktier og investeringsfonde. Du kan bruge dem, når du vil. Til gengæld betaler du skat af afkastet, typisk 27 % eller 42 % af aktieindkomst og 17 % på en aktiesparekonto.

Pension

Penge, der er bundet, til du når pensionsudbetalingsalderen. Afkastet beskattes kun med 15,3 % (PAL-skat), så opsparingen vokser hurtigere. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som indkomst og kan sætte folkepensionens tillæg ned. Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling.

Friværdi

Boligens værdi minus gælden. Den vokser, når du afdrager, og når boligen stiger i pris, men du kan ikke bruge af den i hverdagen. Den bliver først til penge, hvis du sælger, flytter til noget mindre eller optager lån i boligen.

Derfor holder beregneren de tre adskilt i stedet for at lægge dem sammen til ét tal.

Hvorfor resultatet kun er vejledende

Pension er svært at regne på. Resultatet afhænger af mange ting, som ingen kender på forhånd: afkast, inflation, boligpriser, skatteregler, din levealder og dit forbrug mange år frem.

Reglerne ændrer sig også. Folkepensionsalderen bliver løbende hævet, og satser og skat justeres hvert år. Beregneren bruger de regler og satser, der gælder i dag, og den forenkler dem.

Beregneren regner med det samme afkast hvert år. I virkeligheden svinger afkastet, og et stort fald lige efter du er stoppet, betyder mere end et fald senere.

Brug derfor resultatet som et overblik og ikke som en facitliste. Kontakt din bank, dit pensionsselskab eller en finansiel rådgiver, før du træffer store beslutninger.

Hvordan kan gæt påvirke resultatet?

Mange af felterne er gæt om fremtiden. Selv små ændringer kan flytte resultatet med flere år, fordi de virker år efter år i 30–50 år.

Med sidens eksempeltal kan man stoppe som 67-årig. Sådan flytter resultatet sig, når ét gæt ændres:

Afkast

2,5 procentpoint lavere afkast om året giver 72 år. 2,5 procentpoint højere giver 62 år.

Forbrug

400.000 kr. om året i stedet for 360.000 kr. giver 69 år. 320.000 kr. giver 65 år.

Inflation

3 % i stedet for 2 % giver 70 år.

Levealder

Skal pengene række til 97 år i stedet for 92 år, giver det 68 år.

Prøv at ændre ét felt ad gangen og se, hvad der sker. I avanceret visning kan du slå "Best/worst case" til og se et dårligt og et godt forløb i grafen. Er du i tvivl om et tal, så gæt hellere lidt forsigtigt.